Hvad kan jeg tilbyde

Igennem terapien kan vi sammen arbejde med lidelser som depression, stress, sorg, ensomhed, angst, frygt og komplicerede relationer eller lige netop det, der har betydning for dig og din hverdag. Måske kender du selv din problematik, eller måske skal vi sammen finde frem til årsagen til det, der giver dig udfordringer i hverdagen.

Hvad kan gestaltterapi?

Gestaltterapi kan hjælpe dig med at opnå en større bevidsthed om dine følelser, tanker og handlemønstre, og kan være med til at give dig en større selvindsigt og selvaccept. Hermed kan du opnå større harmoni i dine relationer, bedre forståelse af dig selv og dine behov og en øget følelse af velvære og tilfredshed med dit liv.

Om mig

Jeg er 44 år og bor i en lille landsby udenfor Hjørring sammen med min familie. Jeg har igennem 10 år arbejdet som sognepræst, hvorigennem jeg har haft mange sjælesørgeriske samtaler med mennesker, der af den ene eller anden årsag har det svært. Lige nu forsøger jeg at skabe en anden karrierevej, hvor jeg kan arbejde mere administrativt og dermed få mere tid til det, som er min store passion, nemlig samtaler med mennesker. Jeg har således en lyst og et behov for at udvide mine kompetencer indenfor samtale, derfor er jeg i gang med at uddanne mig til psykoterapeut ved Gestaltinstituttet i Randers.

Udover mit behov for at udvide mine samtalekompetencer, har jeg selv været ramt af stress, angst og depression. Det var en rigtig hård tid at komme igennem for mig, og jeg ved derfor, hvor vigtigt det er at få den hjælp, der er brug for.

Priser

250 kr. pr. session (prisen er midlertidig, da jeg er psykoterapeutstuderende)

Samtalerne finder sted i et lokale i Hjørring tidligere arrest, Jernbanegade 12.

Kontakt

Tid og sted aftales nærmere på tlf.: 8195 1424 eller på mail: psykoterapeut@birtemaarup.dk